Vinderne af TRI4 Vintercup 2019 blev kåret
Sidste afdeling af TRI4 Vintercup blev afholdt på en træningsdag, hvor vi også afholdt klubmesterskab i kagebagning. Femte afdeling af cup’en var sidste chance for at score point til den samlede stilling.
Efter alle fremmødte var blevet registret, løb vi i samlet flok til Søndermarken, hvor der skulles løbes bakkespurter. Ungdommen løb 3 omgange a ca. 920m, begyndende med ca 240m op ad Valby bakke, ned ad Alleen og op igen.
Der blev løbet stærkt. På første omgang fulgte Karl-Emil godt med de voksne og alle som gennemførte i klassen havde flotte tider på de knap 3km, der blev løbet på under 12:30 min.
Hos de voksne atleter var kampen om pladserne tæt, så der skulle løbes stærkt fra start. Med imponerende 16:29 cementerede Dennis Matzen første pladsen hos herrerne, mens Maria Bardrum sikrede sig den samlede Cup på kvinde siden. Dagens dyst blev på kvindesiden vundet af Monica Ganderup.
TRI4 Vinter Cup blev for ungdom Mathilde Storm, for kvinderne Maria Bardrum og for herrerne Dennis Matzen. Flidspræmien får Klavs Snitkjær for at være den med flest fremmøder over vintersæsonen. Flidspræmien samt præmier for 2. og 3. plads uddeles til næste klubaften. Tillykke til alle vinderne.