Kagekonkurrencen

TRI4 afholder en årlig dyst i kagebagning. I onsdags blev vinderen fundet.

For mange triatleter er kager en vigtig kilde til kulhydrater. Det er derfor ikke uden grund, at en af TRI4’s årlige klubmesterskaber handler om at bage den bedste kage. I 2019 var der syv medlemmer, der stillede op med en kage til konkurrencen. Øvrige medlemmer var mødt talstærkt op som smagsdommere.

Konkurrencen lå i øvrigt i forlængelse af afslutningen af TRI4s Vinter Cup. At alle syv deltagere havde gjort en stor indsats var tydeligt. Nydelsen var stor og energidepoterne hos triatleterne var inden længe fyldt op igen.

Efter kagespisningen skulle kagerne bedømmes. Det skete ved, at alle kagespisere skulle give point til kagerne efter udseende og smag. Der kunne gives tre point for kagen med bedste udseende, 2 point for næstbedste og ét point for tredjebedste kage. Tilsvarende for smag. Med i alt 77 point blev Bine årets suveræne vinder af kagekonkurrencen. Hun havde kreeret en flot chokoladekage med TRI4 skrevet på toppen. Præmien var en havtaske til åbent vandssvømning. Stor tak til alle kagebagere og smagsdommere.