TRI4 Triathlon

Samarbejdspartnere

 
TRI4's facebook side..


TRI4's facebook gruppe for medlemmer..

Sikkerhedsregler ved cykeltræning med TRI4

Vi er alle interesserede i, at turene bliver afvikles så sikkert som muligt – og med så lidt gene som muligt for den øvrige trafik. Du bedes derfor gennemlæse nedenstående retningslinjer, og spørg cykeltrænerne, hvis der er noget, du er i tvivl om.

  • De gældende regler for færdsel i trafikken skal overholdes.
  • Turen køres på eget ansvar og risiko.
  • Der køres i grupper med 10-15 cyklister. Hvis gruppen bliver større skal I sørge for at dele op i to grupper, der kører med 50-100 m afstand, så biler kan komme forbi og så risiko for styrt bliver mindsket (se i øvrigt info om formationskørsel på hjemmesiden).
  • TRI4’s cykeltrænere sørger for at gruppen holder en jævn fart (og nogenlunde holder det aftalte tempo – kan svinge efter vind og vej).
  • Færdselsregler respekteres altid
    • Der køres ALDRIG over for rødt
    • Der køres max to-og-to – ved biler bagfra kører en-og-en
    • Henstillinger fra cykeltræner respekteres altid
    • Ved træning tidlig forår og sen efterår skal lygter medbringes.
    • Din cykel skal have påmonteret ringeklokke.
  • Husk at give tegn videre ned gennem gruppen
  • Der køres altid med hjelm, dine bremser skal være i orden.
  • Brug kun tri-bøjlen når du ligger forrest i feltet. Hvis du vil træne i tribøjlen, så læg dig 10 meter efter gruppen.
  • Det er som udgangspunkt dit eget ansvar at følge med tempoet ud/hjem i den gruppe du har valgt at køre med. Hvis du ikke lykkes, eller hvis du punkterer, så forvent ikke at gruppen venter.
  • Så husk ekstra slanger, pumpe/luft og væske/energi!

Undlad at provokere bilister unødigt (også selvom de nogle gange kører uforsvarligt) -  vær hellere det gode eksempel på at både cykelryttere og bilister skal deles om vejbanen. Så kører du bagerst i en gruppe, så orienter dig jævnligt bagud, så du kan advare om trafik bagfra til resten af gruppen, og give plads til at biler kan passere.