TRI4 Ungdom til Triatlon Danmarks Forårscamp

Fredag eftermiddag d. 5. april ankom 8 atleter og 3 trænere fra TRI4 Ungdom til forbundets forårscamp for unge ved Glamsbjerg Idrætsefterskole.

Fra venstre øverst til højre nederst; Kasper, Nicolai, Emil, Rene, Andreas, Karl-Emil, Silas, Matilde Thea, Markus og Jonathan.

Weekendens formål blev succesfuldt indfriet. Vi fik knyttet gode relationer til andre unge og trænere fra hele landet. Særligt kom det på tale, at vi sammen med Karlslunde og Skovshoved skal have gang i nogle flere fællestræninger for de unge på tværs af klubberne. Fællesskabet internt i TRI4 Ungdom blev yderligere styrket, hvor vi have god sjov ved at lære hinandens styrker og svagheder i aktivitetsrummet (bordtennis, bordfodbold og pool).

Lørdag blev dagen, hvor vi fik tilfredsstillet træningslysten i alle disciplinerne. Teknik er det gennemgående fokus for de unge, hvor den hårde træning beklædes med stafetter og andre træningsprincipper, der fjerner fokusset fra den individuelle ”lidelse”.

Søndag stod den på konkurrencetræning, hvor de unge skulle igennem en minitriatlon.

Alle vores unge og trænere vendte hjem trætte og tilfredse efter en god weekend.

Cykelopstart

Cykelsæsonen i TRI4 er skudt i gang, og sikke en start vi har fået. Det har næsten været bedre vejr end vi turde drømme om. Og der har været et rigtig stort fremmøde allerede i sæsonens første uge.

Tirsdag den 2. april var sæsonens første træning og alle hold kørte fælles tur til en gammel kending, nemlig Bregnerødrunden. Der var en super stemning blandt alle og det var dejligt at se så mange glade ansigter rundt på ruten.

Torsdag kørte vi også til fællesområde, denne gang Værløserunden, hvor der blev kørt nogle seriøse Vo2Max-intervaller. Det er skønt at vi har en klub med engagerede medlemmer som giver sig max til træningerne.

Sommerens cykeltræning er som altid hver tirsdag og torsdag kl.17:30. Der vil i år være en del flere fællestræninger, da vi ser det som en god udvikling for alle. Både i forhold til at blive stærkere på cyklerne, men også i særdeleshed som en god udvikling for det sociale. Vi i trænergruppen glæder os til en sæson med masser af timer på landevejen.

Vi håber i vil komme til mange træninger og bidrage med smil og godt humør.